Det samlede holdfoto med Egernførde UF og Real Madrid med (siddende fra venstre) Felix Beirow, Max Baumgärtel, Bjarne Kühl, Felix Knuth, Lauritz Molt, Bjarne Thiesen, Kai Griese, Max Gauglitz, Finn Kornath, Marek Kumstel, Til Kurkotow, Aaron Adonai (stående) Ture Blaue, Julian Zülstorff og Barne Pernot. (Foto: Privatfoto)

Drøm blev opfyldt i Madrid

Sæsonhøjdepunkt

Fodbold-ungdomshold fra Egernførde UF gæstede Real Madrid og fik imponerende indtryk med fra Spanien.

(FlA) (sport@fla.de)

mandag, 28.10. 2013 22:00

EGERNFØRDE/MADRID. En drøm er gået i opfyldelse for 99erne fra klubben Egernførde UF. Efter et besøg hos traditionsrige FC Barcelona gik det til en to-dages-tur til Madrid, hvor holdet med træner Matthias Gauglitz samt de med-rejsende 27 børn og forældre fik imponerende indtryk med hjem fra især Real Madrid. Alene det store ny elitecenter i sig selv var et besøg værd.

- Det var ikke bare en fodboldbane, det var simpelthen gigantisk. Ti fodboldbaner, anlagt i terasseform, hver for sig med tribune, digital resultattavle og belysning. Det var simpelthen cool, da vi i anden halvleg i 25 graders varme spillede med aftenbelysning, fortæller Matthias Gauglitz.

Til en kamp mod Madrids U15-hold blev det nemlig også. Klokken 18.45 blev kampen fløjtet i gang.

- Indtil nu har vi ikke oplevet et hold, som formåede at holde os så langt tilbage i vores egen banehalvdel, sagde Matthias Gauglitz.

- Efter 20 minutter scorede Madrid det første mål. Indtil da var det lykkes meget godt at undgå chancer fra Real, fortsatte han.

I sidste ende tabte Egernførde UF med 0:6 (0:2), og gæsterne fra Sydslesvig havde nogle gode målchancer - dog uden det nødvendige held.

Næste dag tog Sydslesvigerne til et af verdens mest kendte stadier, Santiago Bernabéu. Her fik gæsterne set det integrerede museum, de mange pokaler klubben har vundet i sin lange historie og blandt andet den tyske landsholdsspiller Sami Khediras plads i omklædningen.